Hverdagsliv

Katherine, Northern Territory, Australien, 28. juli

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter

(fra Dan Turell: Hyldest til hverdagen)

Vi har skrevet mest om de ting, vi oplever på turen. Altså sådan oplever-oplever, smuk natur, spændende kultur, sjove begivenheder og den slags.

Men når en ferie bliver så lang, at den bliver til en rejse, så er der meget andet. At rejse bliver en del af hverdagen, og hverdagen bliver en del af at rejse.

Det er her, vi bor det meste af tiden: i vores medbragte telt, med pløkkene slået ned i noget stenhård, støvet australsk jord. Bertha ved siden af tjener både som transportmiddel og pulterkammer - der hober sig en del sager op, som heldigvis kan mases ind i hendes rummelige baggagerum.

Der er varmt hernede, og når solen rammer teltet bliver der hammervarmt i løbet af få minutter. Vi prøver efter bedste evne at finde en plads, så vi har skygge om morgenen (aftenskygge er ligemeget - solen går ned omkring kl 19), så vi kan ligge og snue halvlænge. Hvis da ikke Anders er først oppe og bestemmer sig for at vække os med dukketeater gennem myggenettet ovre fra hans lille énmands-sovekabine. Før eller senere slipper vi ikke for at lyne teltet op og få gang i noget morgenmad: hvis vi er i nærheden af en by, eller på en campingplads med køleskab, står den gerne på havregryn med frisk mælk, ellers må vi forlade os på det mere holdbare franskbrød med Nutella (Lone er løbet ret træt i Nutella, mens Anders og Bo tilsyneladende bare kan blive ved med at smovse i det).

Efter morgenmad, og inden vi tager afsted til dagens oplevelser, er der skoletid. Vi har Anders' skolebøger med, og har lavet et lille skema sammen med ham: mandag og torsdag har vi dansk, tirsdag og fredag matematik og onsdag engelsk (her er vi igang med en engelsk-time). Lone og Anders holder skole, mens Bo gerne blive sendt op for at vaske op efter morgenmaden (Lone siger, at han ellers laver uro i klassen).

De fleste dage tager vi afsted til en enkelt oplevelse, der gerne tager en halv dags tid. Nogle dage klemmer vi to ting ind på samme dag, men ret meget mere end det, kan vi ikke rigtigt kapere. Der skal også være tid til at fordøje oplevelserne.

Med de store afstande, der er her i landet, slipper vi ikke for nogle dage på landevejen. Vi prøver at koncentrere dem, så vi flytter os i ryk af 3-400 km, og så laver en base en uges tid, inden næste lange køredag. På køredagene bor Lone og Anders gerne på bagsædet med højtlæsningsbøger og dagens lager af cola og chokolade, mens Bo deler forsædet med to rygsække (solidt spændt fast i sikkerhedsselen) og med den dobbelt opgave som chauffør og DJ med vores fire CD'er fra Frelsens Hærs genbrugsbutik i Darwin (Meatloaf's og Jim Steinman's Bat out of Hell holder stadig i den grad efter mere end 30 år, mens Bryan Adams nok skulle være efterladt som et kært minde fra midten af 80'erne)

Aftensmaden bliver gerne lavet på campingspladsens store fælles barbeque. Overalt, på campingpladser, i parker og selv på rastepladser ved landevejen, står der store gasfyrede grill til fri afbenyttelse. Og benyttet bliver de! De fungerer både som køkken og socialt samlingspunkt for de fleste på campingspladserne: man tager sin mad med til barbeque'n, finder sig plads i køen og inden 2 minutter er man igang med den faste snak med hvor man er fra, hvor man har været, hvad man har oplevet, hvor man skal hen, og hvor længe man er i Australien. Hvis altså ikke diskusionen i stedet kommer ind på det uudtømmelige emne: den HELT korrekte måde at grille bøffer og pølser på. Man skulle tro, at det er ret ligetil, men det er noget af en religion hernede, og forskellige ideer, tips, opskrifter og principper diskuteres med passion, og ens egen foretrukne metode forsvares som var det ens barn. Næste dag kan man så gerne se den mest indædte forsvarer af netop SIN metode forsøge med en andens opskrift fra aftenen før. Der er folk fra alle lande, og overraskende mange australiere, der rejser rundt, og vi mødes alle omkring den varme jernplade her mens mørket falder på.

Og bagefter er der så køen til den enlige vask med varmt vand til opvasken.....

Aftenen, og pauserne ind imellem, bliver gerne tilbragt med at læse. Det er utroligt hvor mange bøger, man kværner sig igennem når der ikke er fjernsyn, computere eller andre tidrøvere. Heldigvis er Anders allerede blevet så god til engelsk (imponerende arbejde, engelsklærere Ann og Christina fra Gauerslund skole!), at han kan finde gode læsebøger hernede - ellers ville vi forlængst være løbet tør for medbragte danske børnebøger. Der ryger gerne en bog pr person pr to-tre dage, så vi er faste gæster i antikvariater og genbrugsbutikker overalt hvor vi støder på dem.

Og selvom man er en ung mand godt på vej til de 12 år, og sagtens kan læse The Hunger Games på engelsk selv, kan man af og til godt fedte sig til at få læst Harry Potter højt af mor ved pandelygtens skær inde bag teltets trygge myggenet når sværme af blodtørstige myg dukker op i det varme mørke udenfor.

En gang i mellem gider vi ikke rigtigt flere oplevelser. Så bliver det tid til den rituelle "lave-ingenting-dag", som gerne rammer os en gang hver femte eller sjette dag. Så er det tid til at vaske tøj, lave småreparationer (alt kan ordnes med gaffa-tape), rydde op efter "olivenolie-flaske-proppen-der-faldt-af-i-madposen-katastrofen" (der to dage senere blev fulgt op af "opvaskemiddel-flasken-der-revnede-sammesteds-katastrofen"), finde en stikkontakt og få ladet kamerabatterier etc. op, og, hvis man er heldig, springe madlavningen over og finde byens bedste pizza.

Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt

Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen

Tilbage til oversigten