Natur/teknik: australske frugter

Carnarvon/Monkey Mia, Western Australia, Australien, 30. august/3. september

Plantage besøg: Carnarvon

Jeg var på plantage besøg i går (det var den 29 August 2012 i går) og jeg fik set og lært meget om tre planter Bananpalmen, Mangotræet og vindrueplanten. Dem vil jeg nu skrive om (faktisk er det ikke mit valg men jeg vil gerne så det gør jeg).

Bananpalmen

Planten

Planten er en lille palme. Den vokser meget hurtigt ca 10 måneder fra stængel til palme og yderligere 1 måned før der kommer bananer. Når palmen er stor nok begynder den at få små banan planter. Disse skyder op omkring moderen fordi moderen sætter stiklinger. Når planten har afgivet bananer dør den (arbejderne plejer at hugge den ned før det sker).

Blomsten

Selve planten er en stor blomst. Den vokser sammen med planten. Det vil sige at den vokser op igennem stammen for til sidst at skyde ud for oven. Når blomsten et blevet stor begynder dens blade at skalle af. Inden under bladene er der små bananer. Det er begyndelsen til en klase bananer.

Frugterne

Bananerne starter med at være grønne. Det bliver de ved med for arbejderne giver dem ikke tid til at blive modne og gule næ nej de skal plukkes grønne og modnes kunstigt ved hjælp af gas

Mangotræet

Planten

Mangoplanten bliver til et kæmpe stort træ. Træet kan blive mindst 35 år gammelt. Det starter som en plante der ikke på nogen måde ligner et træ. Den ligner mere en stor busk med grene stikkende ud til alle sider.

Frugterne

Blomsterne på mangotræet bliver bestøvet af fluer. Blomsterne indeholder omkring 100 frugter men der bliver kun ca. 5 tilbage i hver fordi vinden tager mange af dem. Størstedelen af mangoerne bliver normalt smidt ud fordi foretningerne ikke vil have dem, hvis de ikke er helt perfekte. På den plantage vi besøgte blev de mangoer der ikke var helt perfekte brugt til at lave is, syltetøj og smoothies af. Ligesom bananerne plukkes mangoerne umodne og transporteres under køl (8 grader) til markedet. Når mangoerne skal plukkes arbejder alle på plantagen 18 timer i døgnet i 3-4 uger.

Vindrueplanten

Planten

Vindrueplanten bliver omkring 80 år gammel. På den plantage vi var på bandt de grenene op med tråde og klippede bladene af fordi de skygger for solen så vindrueklasserne vokser ud imod det lys der er udenfor bladene.

Frugterne

For at der kommer vindruer skal det være frostvejr og efter som det er lidt af en mangel i den del af australien går nogle arbejdere ud og sprøjter kulsyresne på alle planterne. På plantagen tyndes der ud med håndkraft i vindruerne. Vindrueklaserne kan blive flere meter lange og veje op til 1½ kg men butikkerne vil ikke købe dem så store så de skal klippes ned til salgsstørrelse. Faktisk bliver klaserne beskåret i spiralform med en fin saks før de bliver til druer.

Vandingen

Floden

Vandet kommer fra en flod der løber under jorden. Det lyder måske lidt mærkeligt men det er fordi at der er ca. 10 meter sand som vandet kan løbe igennem og efter de 10 meter er der et lag af klippe og ler grund som vandet ikke kan trænge igennem.

Vanding

Vandingen er computer styret. Computeren sørger for at alle planterne får vand når de har brug for det ellers får de ikke en snus. Denne metode sparer vand og det er godt for det er der ikke meget af her ude.

Det var så det vi har oplevet indtil nu i Carnarvon og det har været meget flot. Snart sætter vi kurs mod Monkey Mia hvor vi skal fodre delfiner.

Jeg glæder mig til vi ses igen alle sammen hilsen Anders

(Faktisk sidder jeg i Monkey Mia lige nu og om en halv time tager vi afsted igen. En sidste ting. Jeg er lige blevet rigtigt sur fordi computeren slukkede så jeg skulle skrive alt det om vandingen forfra.)

Tilbage til oversigten