Tirsdag den 26. juni
Kære allesammen
To af de sejeste mennesker nogensinde hedder Frank Borman og Jim Lovell.
I 1966 tilbragte de to 14 dage i kredsløb om jorden ombord på Gemini-7 rumfartøjet, bare for at bevise, at det kunne lade sig gøre. 14 dage, to mand klemt sammen i en kabine med ca. samme plads som forsædet på en folkevognsboble med et gammeldages farve-TV mellem sæderne.
Hvis man vil have bare en lille fornemmelse af hvad de to gennemgik, kan man prøve at flyve non-stop økonomiklasse fra København til Singapore i sædet bag ved en urimeligt langbenet båtnakke, der smækker sit sæde om i max tilbagelænet stilling lige efter start og først retter det op igen efter indtrængende henstilling fra stewardessen lige før landing i Singapore, 12 timer senere.
Men bortset fra ham den urimeligt langbenede båtnakke foran var det en fin tur herned. Vi har tidligere fra andre rejsende hørt en masse godt om netop Singapore Airlines' service, og det gjorde de alt for at leve op til. Vi blev kurfyrsteligt forkælede hele vejen, og især Anders var i 7. himmel: 12 timer med løbende servering af mad, snacks og sodavand, egen TV-skærm med 25-30 forskellige film, musik- og TV-kanaler, fri adgang til elektroniske spil og hvad har man. Det bliver en hård omstilling for ham, når vi kommer til Australien og hverdagen begynder med skrappe forældre og daglig hjemmeskole!
Anders i 7. himmel et-eller-andet sted over Indien.
Noget søvnige ankom vi til Singapore tidligt om morgenen med kroppene stadigt solidt placerede i dansk sen aften tid. Heldigvis havde vores rutinerede rejsepusher, Anny, sørget for, at vi kunne checke ind på hotellet allerede kl 6 om morgenene, og, belært af sidste gang, vi var her, tog vi den hårde måde mod jetlag - lagde os, satte vækkeuret til et par timer senere, og holdt os så derefter vågne indtil det blev sengetid i lokal tid. Det holdt hårdt, men det virkede fint, så vi var klar til at opleve Singapore.
Singapore er et underligt land. Det er ca. på størrelse med Bornholm, men tæt pakket med mennesker, så landet stort set er én kæmpe storby. Det er en underlig blanding af smukke frodige parker, gamle etniske kvarterer og store glinsende finanspaladser i en arkitektonisk stil, som vi har døbt "Deutsche Bank Moderne". Singapore er centrum for øst-asiens handels- og finansverden, og et af verdens rigeste lande, men også et af de meste ulige. Der er rigtigt mange rigtigt rige mennesker her, og rigtigt mange, der kun lige kan skrabe sammen til dagen og vejen som tjenestefolk eller lignende. Gaderne er som blankpolerede, alt er moderne og virker perfekt, alle bilerne på gaden er spritnye og dyre, og folk er velklædte og ser velhavende ud. Skellet mellem rige og fattige er skjult under overfladen, men er noget, der skrives meget om i aviserne hernede.
Vi læste en stort opsat avissektion om forskellen mellem det nordiske samfundssystem og det Singaporianske (hedder det sådan?), og om hvordan man hernede begynder at søge inspiration fra de skandinaviske lande om indretningen af en velfærdsstat og, især, om et uddannelsessystem, der er åbent og tilgængeligt for alle. Man er bekymrede for den fremtidige konkurrenceevne (lyder det bekendt?) fordi alt for mange ikke får nogen videre uddannelse fordi det et økonomisk uoverkommeligt. Det var ret sjovt at læse, specielt når vi hjemme ofte ser til Singapore som et forbillede for at forbedre konkurrenceevnen, netop specielt gennem uddannelsessektoren. Nogle børn bliver iøvrigt sendt i skole for at lære engelsk som andet sprog - fra 18 MÅNEDERs alderen (og ja - det er altså skolestart i en alder af 1 1/2 år!)
Måske er den eneste lektie, man kan uddrage af det, at man i alle lande er bekymrede for fremtiden og samfundsstrukturerne, bare på hver sin måde?
Forstå os ret: det her lyder måske negativt. Sådan er det ikke ment - Singapore er et fedt sted at rejse til. Her er masser af spændende ting at se og gøre, en fascinerende blanding af velkendt og totalt fremmed, alt virker og er let at finde ud af, og folk er virkeligt venlige og hjælpsomme. Vi er rigtigt glade for, at vi valgte at tage en uge her, i stedet for bare at blæse gennem lufthavnen mellem to fly.
Nå, nok sociologilektion for denne gang. Så meget ekspert bliver man nok heller ikke af at gå rundt i gaderne og læse avis i et par dage.....
Selv her i "Deutsche Bank Moderne" delen af byen ligger der store grønne parker, som vi har hængt en del ud i - der er både utroligt smukt og vildt frodigt (vi er i troperne, så alt vokser helt vildt grønt) og dejligt skyggefuldt. Der er hedebølge lige for tiden med op til 34 grader og temmeligt fugtigt, så en skyggefuld park er ikke det dårligste sted at komme sig over flyveturen.
Et par billeder fra den nærmeste park ved Fort Canning Planten nederst til højre har vi døbt "Bob Marley hår" og vi er sikre på, at hvis man går ud i parken en stille nat vil man høre den synge No Woman, No Cry lige så dæmpet.
Singapore er efter sigende et af verdens største shopping-centre. Orchard Road i centrum af byen skulle være verdens største sammenhængende shoppinggade, og det tror vi på! På begge sider af gaden, så langt øjet strækker sig, ligger 10 etager høje storcentre med hundrevis af butikker i hvert center. Her er alt i luksusforretninger, Prada, Cartier, Armani, Gucci og hvad de nu hedder allesammen. Lige ved siden af vores hotel (som ligger et stykke fra Orchard Road) ligger der et kæmpecenter med 7 etager fulde af butikker KUN med det allernyeste indenfor elektronik. Og det er over alt. Det er en blanding af fascinerende og lidt vulgært med alt den overflod.
Der vrimler med mennesker på shoppinggaden Orchard Road. Et kig ned i en lille lokal legetøjsbutik.
Nu har ingen af os noget udpræget shoppe-gen, men vi fandt en måde at bruge et par timer på bare at se på butikkerne. Lone havde i skyndingen glemt at få pakket BH'er med i sit skiftetøj, så vi skulle finde et par nye til hende. Det gav anledning til en længere jagt, hvor vi nåede igennem store dele af flere shoppingcentre. Ikke fordi Lone er specielt kræsen med sin underbeklædning. Men, asiatiske kvinder er generelt nogle små tynde pinde, der mildest sagt ikke er højt performende i barmfagerhedsdepartementet (Lone siger, at jeg ikke må skrive "fladpattede" i noget, der skal læses af pæne mennesker), så at finde noget, der ikke var A-skål var ikke helt lige til. Det lykkedes dog til sidst i en sportsforretning, af alle steder!
Vi tilbragte også en skøn dag i Singapores fantastiske zoologiske have. Den er berømmet som en af de største og flotteste nogen steder, og lever fuldt op til sit ry. Det var en stor oplevelse, og en dejlig dag, trods varmen.
Elefantfodring i Singapore Zoo.
Zoo ligger et stykke udenfor centrum, men det er utroligt nemt at komme rundt hernede. Der er et genialt fungerende netværk af undergrundstog, letbaner og busser (alle velsignet med airconditioning), som er lynhurtigt, effektivt, nemt at finde ud af, og rørende billigt. Det kunne vi lære en del af hjemme.
Og populært er systemet også, så man må klemme sig godt sammen:
Vi har allerede fået et stam-spisested. I en kælder, mellem undergrundsstationen og vores hotel, ligger der en håndfuld små og vildt travle mad-bikse, der af en eller anden grund alle serverer Burmesisk mad. Det er rygende stærkt (når de siger "spicey", så mener de det altså alvorligt), koster næsten ingenting og smager vildt godt, så der er vi, tilsyneladende som de eneste europæiske udseende, nede hver aften. Bo har svoret, at han skal prøve at bestille "Pig's organs with rice" OG spise det, inden vi tager videre. Gør han det? Stay tuned.
Lone spiller et sikkert kort (tror hun) og bestiller hønsekødssuppe. De der grønne blade, der svømmer rundt i suppen, skal man ikke spøge med! De er STÆRKE.
Noget af det specielle ved at rejse længe, i forhold til "bare" at tage på ferie, er, at der også er en hverdag, man skal have til at fungere. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er faktisk noget af det, vi holder allermest af. De ting, man bare gør af vane hjemme bliver pludseligt noget, man skal til at finde ud af at gøre under helt andre betingelser. Og her, efter kun en uges tid, er hverdagens opgaver ved også at indfinde sig:
Anders HADER at blive klippet, så han slap for at blive klippet hjemmefra, med den aftale, at så skulle han altså klippes når vi kom til Singapore. Nu var der ingen kære mor - ind til nærmeste frisør og få en 10 dollars studsning.
Lærerne på Anders' skole har været rigtigt hjælpsomme med at skaffe os skolebøgerne for næste år, så mandag til fredag starter vi dagen med en times koncentreret skolegang. Her er der gang i matematikbogen for 5. klasse.
Og bare for ikke at blive anklaget for ren børnemishandling, så lurer der altså en ferie-belønning i hotellets swimmingpool efter endt lektielæsning:
